Hvad betyder nærvær i samarbejdet?

Du kender nok situationen hvor du en ved at fortælle en kollega eller din chef om en udfordring, som ligger dig meget på sinde, men vedkommende lytter ikke opmærksomt. Måske er vedkommende travlt optaget af sin mobil, er ved at skrive en mail eller ser fraværende ud.

Du undskylder måske dette med at vedkommende har travlt eller har vigtigere ting at tage sig til, men hvordan har du det egentligt? Føler du dig oprigtigt imødekommet? Føler du dig værdsat?

Vi har alle behov for at føle os set, hørt og forstået.

Når du har noget af værdi på hjerte, betyder det meget at blive lyttet til med oprigtig nysgerrighed og indlevenhed i din fortælling. Hvad gør det ved vores samarbejde, hvis vi ikke føler os respekteret eller værdsat?

Har du lyst til at bidrage til fællesskabet eller samarbejdet, hvis du bliver ignoreret eller nedprioriteret? Har du lyst til at være kunde i et firma, hvor folk ignorerer hinanden eller der ignorerer dig?

Ved at arbejde  med nærværet i samarbejdet og i forhold til jeres kunder, sker der en forvandling i engagementet og interessen for hinanden. I vil føle jer meget mere værdsatte som ledere, medarbejdere og dette gælder også jeres kunder.

I vil opdage sider af hinanden, som I før hen ikke havde lagt mærke til eller blive overrasket over, hvad den anden part har af interesser eller kompetencer, som faktisk kan få betydelig værdi for den enkelte, for samarbejdet og for virksomheden.

Published by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *